Nokia og Verizon udruller privat 5G på globalt plan

Nokia og Verizon vil sammen tilbyde private 5G-netværk til virksomheder i Europa og Asien - det vil forandre virksomheder verden over.

Nokia og Verizon udruller privat 5G på globalt plan

Amerikanske Verizon går sammen med Nokia om at tilbyde private 5G-netværk – og -funktioner til virksomheder i Europa, Asien og Stillehavs-regionerne.

Nokia og Verizon i globalt samarbejde om private 5G-neværk til virksomheder

Nokia og Verizons fælles samarbejde har som formål at kunne implementere et afgrænset og dedikeret 5G-netværk i den enkelte virksomhed.  Det har nemlig en række fordele. Ud over en ultra-lav latenstid og en høj pålidelighed betyder det, at virksomheder – ikke mindst inden for fremstilling, distribution og logistik – nu kan få deres eget, skræddersyede on-site mobilnetværk, som fjerner behovet for at sende data gennem offentlige netværk. Der kommer ganske enkelt nogle nye muligheder med 5G for virksomheder.

Tami Erwin, CEO for Verizon Business, forklarer, at de seneste måneder har lært os, hvor afgørende vigtigt det er med mobiltjenester, bredbånd og cloud-produkter med tilhørende services. “Private 5G-netværk er en teknologi, der vil skabe forandringer, disruption og innovation for virksomheder over hele verden,” slår han fast.

Se også: Vi forklarer 5G-teknologierne

Hvad er og kan et privat 5G-netværk?

Et privat 5G-netværk er et selvstændigt netværk, hvor alle elementer er samlet i en facilitet, der består af mikrotårne og små mobilceller. Denne er forbundet med virksomhedens Local Area Network (LAN) og virksomhedsapplikationer.

Netværket anvender Nokias Digital Automation Cloud, som er en privat og trådløs netværksløsning med automatiseringsegenskaber, der gør det muligt at implementere applikationer via en webbaseret brugergrænseflade.

Brian R. Fitzgerald, SVP Global Solutions hos Nokia, understreger, at privat og trådløs forbindelse er afgørende for virksomheder i mange brancher, når de skal realisere deres langsigtede digitale mål.

Samarbejdet med Nokia følger efter en række partnerskabssamarbejder med Microsoft, Cisco, IBM og AWS.

Se også: Nyheder om 5G